To gratis workshops på Kaløvig
09.11.2011
Giv dig selv en god - og gratis - julegave: Spring til og deltag i en af vores to workshops i december. Vi inviterer både til "Kvinder og Forhandling" med Søren Viemose og til "Mindfulness" med Kirsten Mellor.
"Kvinder og Forhandling" den 2. december
Vi har gjort det før, og nu gør vi det igen: Inviterer kvinder til en inspirerende eftermiddag om forhandlingens kunst - og særligt om de vilkår, kvinder møder og skaber i en forhandling. Samtidig er arrangementet en lejlighed til at opleve Kaløvig Center.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig. Du kan læse mere om arrangementet ved at klikke her
"Mindfulness" den 15. december
Det er lykkedes os at få Kirsten Mellor til at komme forbi Kaløvig Center og give en lille introduktion til Mindfulness. Kirsten har arbejdet med mindfulness i årevis, og er en dygtig formidler og en direkte og meget venlig kvinde med både glimt i øjet og et sikkert blik for de store ting i tilværelsen.
Arrangementet er for alle, der gerne vil vide lidt om, hvad der gemmer sig bag begrebet Mindfulness - og som også har lyst til at opleve Kaløvig Center og lidt god mad en aften i december.
Bemærk, at der også ved dette arrangement er et begrænset antal pladser og tilmelding efter først til mølle. Du kan læse mere ved at klikke her:
